Jonas' Hjemmeside

 
Babys side
Ultralydsskanning den 22. marts 2006

Vi har så endelig været på Skejby Sygehus, hvor specialisterne skulle vurdere babys hjerte. Konklussionen var at baby og hendes hjerte ikke fejler noget - alt er i den skønneste orden. Der blev foretaget en meget grundig skanning og billederne blev vurderet af en afdelingslæge, en overlæge samt en overlæge med mange års international erfaring i børns hjertefejl. Det var en stor lettelse at hun ikke fejler noget. Baby blev undersøgt generelt en gang til at specialisterne og alt er som det skal være. De kunne desuden konstatere, at det er en pige... Du kan se de billeder vi fik fra skanningen herunder.

Baby ligger med hovedet nederst i midten og kigger op. Hun flekser så meget i ryggen at hendes ben går helt op over hovedet. Babys hjerte med nogle målinger.

Ultralydsskanning den 21. marts 2006

Vi har i dag været på Silkeborg Centralsygehus, hvor Stine skal føde. Stine og baby blev skannet og alt var næsten som det skulle være. De var meget i tvivl om, hvorvidt der var en hjertefejl på barnet. Jordemoderen som foretig skanningen ville gerne have en overlæge til at vurdere billederne, men den eneste kvalificerede var i gang med en operation mens vi var der. Aftalen blev at de ville ringe til os, når overlægen havde set billederne. Da de ringede tilbage var deres svar at vi skal til Skejby for at få dem til at vurdere babys hjerte. Vi blev sat til at skulle skannes alleredde i morgen, da de mente at det ville være uansvarligt at lade os gå med den usikkerhed de havde skabt i flere dage. Tak! Det blev usikkerheden nu ikke mindre af... Ud over den mulige hjertefejl, kunne de også konstatere at baby er en pige. Du kan se de billeder vi fik fra skanningen herunder.

Ultralydsskanning den 6. februar 2006

Vi har i dag været på Skejby Sygehus og få foretaget en ultralydsskanning af baby. Der var kun én (pyh)! Baby blev målt og gennemset for eventuelle misdannelser. Der blev set efter at kraniet var begyndt at blive dannet og at der var to hjernehalvdele. Vi så to arme og to ben og der var fem fingre på den hånd vi så. Vi så også hjertet slå. Til sidst blev der blev målt bredden på nakkenfolden for at vurdere risikoen for mongolisme. Konklussionen var, at alt var som det skulle være. Du kan se de billeder vi fik fra skanningen herunder.