På denne side kan man følge lidt med i, hvad der sker med vores dejlige datter, Caroline. Caroline er i dag 242 måneder gammel. Jeg forsøger at skrive lidt fra tid til anden og jeg vil også forsøge at lægge nye billeder ind på siden. Alle billederne kan hentes i et større format ved at klikke på dem. De er dog stadig ikke velegnede til udskrifter, så hvis du ønsker at udksrive dem, kan du kontakte mig for at få dem i bedst mulige kvalitet.

Caroline har været på besøg hos hele sin familie i påsken. Hver gang hun faldt i søvn, vågnede hun op et nyt sted... Det havde hun dog igen problemer med. Hun er stadig et meget nemt barn, som ikke rigtigt græder (kun hvis mor er for langsom til at komme med maden). Hun er begyndt at tale med, når man sidder og snakker og hun griner meget. Hun har også fundet sine fødder og sine hænder, som hun undrer sig lidt over. I påsken har hun også fået en ny sut af den gammeldags type (de helt runde). Det er den bedste gave hun indtil videre har fået (også for mor og far).

Efter påske havde vi besøg af sundhedsplejersken som målte og vejede Caroline. Hun vejede nu 6.500 gram og var 63 cm lang. Forældrene er også begyndt at kunne mærke den forøgede vægt...

Caroline var den 29. marts til fem-ugersundersøgelse hos lægen. Da hun 14 dage efter fødslen igen var oppe på sin fødselsvægt igen (de taber sig typisk i den første tid efter fødslen), havde vi forventet at hun nu vejede 5.600 gram, da det normale er, at de tager 200 gram på om ugen. Lægen fandt dog ud af, at Caroline vejede 5.940 gram, hvilket svarer til at hun har taget 300 gram på om ugen. Hun var desuden vokset seks centimeter, så hun nu er 61 cm lang. Konklussionen var at hun får alt hvad hun har brug for af føde og at hun er en sund og rask (og stor) baby. Hendes mål passede på et tre-måneders barn!

Den 23. februar fik vi endelig vores længe ventede barn. Det blev en stor pige på 5.020 gram og 55 cm. Det lille vidunder skal hedde Caroline.
Jeg har lagt nogle af de første billeder af hende ind på siden herunder.


Caroline er meget fremmelig og er rigtig sød og nem. Hun kan bruge rigtigt lang tid på at sidde og kigge på den store nye verden. Hun er også rigtig god til at sove. Hun kan næsten styre sit hoved og kan dreje det efter hvad hun ønsker at undersøge. Hun kan bl.a. dreje hovedet i den retning hun hører en lyd fra.

Da Stine var gået 14 dage over sin termin, blev det besluttet at fødslen skulle sættes i gang. Det skete ved at hun fik en fødselskapsel fredag den 20. januar. Kapslen havde til hensigt at modne livmoderen til fødslen og den gjorde at hun fik nogle kraftige plukkeveer resten af dagen. Da der ikke var sket mere om lørdagen, fik hun endnu en fødselskapsel, som hun ikke mærkede nogen effekt af.

Søndag den 22. januar blev det besluttet at vandet skulle tages. Undersøgelsen viste at Stine havde åbnet sig ca. 2 cm. Da fosterhinden lå helt op ad babys hoved, kunne de ikke prikke hul i fosterhinderne på normal vis, så de valgte at sætte en elektrode på babys hoved, så dens hjerterytme kunne overvåges. Elektroden var en lille nål, som dermed kunne prikke hul i fosterhinderne. Resultatet blev nogle plukkeveer, men ikke rigtigt noget der blev til noget. Kl. ca. 16 blev det besluttet at give hende noget ve-stimulerende drop. Mængden af ve-droppet blev gradvist forøget fra 30 ml/time til 180 ml/time. Kl. ca. 18 begynde veerne at blive kraftigere og fødslen var for alvor i gang.

Fødslen varede fra veerne startede, ca 7 timer. Undervejs fik hun ikke andet end lattergas, ilt og saltvandskapsler (bistik). En epiduralblokade var dog på et tidspunkt på tale, men der havde hun åbnet sig alle 10 cm, og bedøvelsen ville derfor ikke virke. Der var derfor ikke andet at gøre end at se at få babyen ud uden smertestillende.

Kl. 02.20 fødte hun en stor pige på 5.020 gram - næsten 1 kg mere end jordemødrerne havde skønnet. Dette var næsten helt uden at sprække. Ialt 6-7 sting blev der syet, og der blev skønnet en blødning på ca. 300 ml, hvilket betragtes som ingenting i forhold til, at det var en fødsel af et stort barn, der normalvis medfører komplikationer såsom enten store blødninger eller en fødsel endt i kejsersnit. Efter ca 6 timer på fødestuen blev vi overflyttet til patienthotellet. Så nu var der ikke andet at gøre end at beundre vores lille, store dejlige pige og få hvilet lidt ud.

Taget vægten af vores lille Caroline i betragtning gik fødslen rigtig godt - det var hårdt, men det var det hele værd. Man glemmer hurtigt de gener der er under og efter en fødsel når man ser på det lille vidunder.

Fødslen foregik på Skejby Sygehus.

Vi har i dag været på Skejby Sygehus og få foretaget en ultralydsskanning af baby. Der var kun én (pyh)! Baby blev målt og gennemset for eventuelle misdannelser. Der blev set efter at kraniet var begyndt at blive dannet og at der var to hjernehalvdele. Vi så to arme og to ben og der var fem fingre på den hånd vi så. Vi så også hjertet slå. Til sidst blev der blev målt bredden på nakkenfolden for at vurdere risikoen for mongolisme. Man kan læse mere om ultralydsskanningen her.
Konklussionen var, at alt var som det skulle være, men baby selv var ikke tilfreds. Den lå og sparkede og slog omkring sig og tog sig til hovedet.
Du kan se de billeder vi fik fra skanningen herunder.